Ældreplejen

S vil rekruttere flere kræfter til ældreplejen, bygge et nyt plejecenter og fortsat sikre de ældres tilfredshed med Hillerøds plejecentre og tilbud.

Vi lever længere og længere, og det skal ældreplejen i Hillerød Kommune tilpasse sig.

Hillerød – en stærk og attraktiv arbejdsplads
S vil have flere kampagner til såvel rekruttering af personale til ældreplejen som fastholdelse af vores nuværende, dygtige medarbejdere i kommunen. Med rekrutteringskampagner kan vi desuden sætte fokus på Hillerød Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Et nyt plejecenter
Fordi levealderen er fortsat stigende og de ældre generationer er større end de yngre, er det en nødvendighed, at vi konstant tænker fremadrettet i ældreplejen, så vi kan sørge for, at omsorgen følger med tiden. S vil derfor opføre et nyt plejecenter, så vi også fremover kan give vores ældre tag over hovedet.

Fortsat trivsel blandt de ældre
Blandt de ældre er der generelt stor tilfredshed med de tilbud og boliger, som Hillerød Kommunes syv plejecentre stiller til rådighed. Det ser S som et tydeligt signal om, at kommunen har dygtige og engagerede medarbejdere, der evner at give de ældre et godt og indholdsrigt liv. S vil gøre en aktiv indsats for at opretholde ældreplejens kvalitetsniveau.

 

En økonomi i balanceEn kommune i bevægelseEn service i øjenhøjde