Tonny Hulvej Jensen

Tonny Hulvej Jensen

Tidssvarende skoler, glade medarbejdere og grønne åndehuller er afgørende for Hillerøds fremtid. Derfor ønsker jeg, at vi skal investere i vores fælles velfærdsgoder, i mennesker og i den natur, vi har lige uden for døren.

 

Velfærd, mennesker og natur

En stemme på mig er et ja til:

Tidssvarende skoler
Vores børn skal ikke spises af med forældede regnebøger, fordi de nye er sparet væk; og det skal være slut med at udskyde nødvendige investeringer i toiletforhold, reparationer og ener-gibesparelser, samtidig med at lokale håndværkere bliver tvunget ud i ledighed.

Sunde arbejdsforhold
Vi skal investere i de mennesker, der tager sig af vores børn og ældre, vedligeholder Hillerøds anlæg og administrerer kommunens love og regler. Alle ansatte har krav på sunde arbejdsfor-hold og fortjener, at vi tager hånd om tegn på stress og udbrændthed. Det er til gavn for os alle.

Grønne oaser
Som biolog er jeg meget optaget af at passe på vores natur og miljø til gavn for både dyr, planter og mennesker. Derfor vil jeg også arbejde for, at vi får etableret en nationalpark, Kon-gernes Nordsjælland, så vi kan tiltrække folk med skønne og stærke naturoplevelser.

 

Mød mig

Jeg ønsker, at Hillerød skal udvikle sig socialt forsvarligt, og at vores natur og miljø udvikler sig på et bæredygtigt grundlag. Det er mit mål med at gå ind i kommunalpolitik.

Til dagligt underviser jeg i arbejdsmiljø på Metalskolen i Jørlunde. Jeg er uddannet biolog og har 20 års erfaring i at arbejde med miljø og arbejdsmiljø, bl.a. som arbejdsmiljøkonsulent i Frederikssund Kommune.

Privat er jeg gift med Lise, og sammen har vi tre piger på henholdsvis 10, 14 og 16 år.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om mig og mine mærkesager, kan du kontakte mig på
mail eller telefon 20 43 41 12.