Vivi Wøldike

Vejen til et godt liv for borgerne i Hillerød er, at vi i byrådet tør stille krav, vover at tænke nyt og vælger at stå sammen om ansvaret for vores kommune.
Mod, nytænkning og ansvar
Jeg vil personligt arbejde for:
Sunde arbejdsforhold i kommunen
Det skal være tiltrækkende at arbejde i Hillerød inden for det pædagogiske og sociale område. Det betyder, at vi skal værne om vores medarbejderes arbejdsglæde og helbred og prioritere, at der er tilstrækkelige hænder til at løfte opgaverne på både, børne-, unge- og ældreområdet. Til gavn for alle borgere i kommunen.
Helhjertet hjælp til udsatte familier
En stærk kommune beskytter sine borgere. For mig er det derfor utrolig vigtigt, at kommunen påtager sig sit ansvar og tilbyder en hurtig og helhjertet hjælp til udsatte og truede familier.
Plads til fritid og kreativitet
Vi vokser som mennesker, når vi får rum til at udfolde os på nye måder. Hillerød skal tilbyde en bred vifte af fritidsaktiviteter og gøre det økonomisk muligt for alle børn og unge at dyrke deres interesser og talenter. Og så stemmer jeg for, at Hillerøds unge får deres eget hus, hvor de kan bruge deres kreative sider.
Mød mig
Jeg går ind i politik, fordi jeg vil gøre en forskel for alle borgere i kommunen – både dem, der kan selv, og dem, der har brug for en hjælpende hånd.
Min erfaring har jeg fra det sociale og pædagogiske område: Til hverdag arbejder jeg på 22. år som pædagog på SFO Byskolen – de seneste 11 år som afdelingsleder. Og så er jeg formand for Natteravnene i Hillerød, som jeg var med til at starte for over seks år siden.
Jeg er 50 år og bor i Sophienborg sammen med min mand Tommy, og sammen har vi to voksne sønner.
Vil du vide mere?
Du kan møde mig på Facebook – eller kontakte mig på mail.






