Løber fra ansvaret
Det er meget overraskende på vælgermøderne at høre Klaus Markussen lægge afstand til storkøkken og kommunens økonomi. Jeg synes Klaus Markussen skylder borgerne et svar på hvordan han personligt har det med først at stemme JA til storkøkken og budget og derefter angribe de samme ting. Det er i min verden det samme som at løbe fra ansvaret. Faktum er, at under socialdemokraternes ledelse er alle de store beslutninger truffet af brede flertal i byrådet.
Politik handler i høj grad om troværdighed og respekt for indgåede aftaler, derfor virker det underligt at høre Venstres gruppeformand angribe de ting, som han selv har stemt for.
Peter Nisbeth
Viceborgmester (A)
Hillerød Kommune
Godthåbsvej 6, 3400 Hillerød






