Kunststofbane rykker tættere på

Den længe savnede kunststofbane i Hillerød er måske på vej til at blive en realitet. Borgmester Kirsten Jensen har nu sagt ja til at igangsætte en undersøgelse af muligheden for en kunststofbane i tæt dialog med Hillerød Fodbold, Hillerød GI Damefodbold og lokale erhvervsdrivende.

”Vi har længe ønsket en kunststofbane i Hillerød, fordi det giver brugerne markante forbedringer hele året. Sådan en bane er der brug for blandt andet til dem, der spiller fodbold på højt niveau. Men andre fodboldspillere kan også bruge den,” siger borgmester Kirsten Jensen. ”Vi har ikke kunnet tage denne bane med i budget 2010. Nu viser det sig, at der måske er mulighed for et partnerskab med det lokale erhvervsliv. Derfor har vi i dag nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med et gennemarbejdet oplæg til kommunen, fodbolden i Hillerød og erhvervslivet.

Arbejdsgruppen vil afdække en række forhold, inden processen for alvor kan skydes i gang. Det handler om ejerform, driftsforhold, behovsanlyse og ikke mindst mulighederne for at skabe en partnerskabsaftale mellem kommune, virksomheder og fodboldklubberne. 

Med venlig hilsen

 

Kirsten Jensen